top of page

Angst - når dine tanker er overvældende og skaber kaos




Hvad er Angst?

Angst er en svær størrelse, som kan være svær at forstå og forholde sig til når man ikke selv har oplevet det.

Angst er en overvældende følelse, det kan give en følelse af panik, der føles som om man ikke kan komme væk.

Folk med angst oplever det på vidt forskellige måder.

Jeg har hørt mange stille spørgsmål om det nu også kan være rigtigt, at man kan have det så skidt, for man har det vel ikke så skidt at man ikke kan foretage sig noget, for ingen har det vel så skidt.

Dette indlæg er ment som en hjælp til forståelse for angst, det er ikke en endegyldig definition af angst.

Indlægget er både til dig som måske oplever en form for angst eller til dig som pårørende, kollega eller som kender en med angst.

Dette er noget af det jeg oftest høre og oplever hos min klienter.

De har problemer med at få en ordentlig nattesøvn, ofte går det ud over søvnrytmen, fordi deres tanker løber løbsk af bekymringer når de skal sove, hvilket har en negativ påvirkning på deres søvn og efterlader dem endnu mere udmattet da ikke får sovet ordentligt og genopladet batterierne.

De har en tendens til analysere alle ting der blev sagt og ofte over analysere.

De tager tit tingene meget personligt fordi deres ”filter” er nedbrudt. Det er drænene og lægger meget pres på personen.

De fleste mennesker føler sig også af og til skyldig eller har noget som de fortryder.

Men når du har angst så føles det på et helt andet niveau. Følelsen kan være meget overvældende og handlingslammende, hvilket er med til at personen tit og ofte bliver "lagt ned" og sidder tit efterladt med følelsen af at alt er deres skyld hvis noget ikke går efter planen og mange føler at de er til besvær fordi de ikke kan præstere som de plejer.

Folk med angst vil ofte sige ja til invitationer, fordi at de virkelig gerne vil bruge tid med deres venner og familie, men deres angst forhindre dem i at være social.

De har måske problemer med at holde samtaler i gang af frygt for at blive dømt eller for at komme til at sige noget "dumt", dette kan medføre at de prøver også på at undgå samtaler.


Nogle gange kan de mindste detaljer fylde meget i deres hoved og kommer til at fylde meget i deres hukommelse og kan gøre at de føler at der er noget galt. Ingen kan forudse hvad der vil ske i livet, og denne uvished skaber en masse mentalt stress for folk med angst.

Angsten for ændringer sammen med frygten for det uvisse, tager hårdt på et menneske med angst.

Uanset hvor sikker eller hvor positiv en situation ser ud, så vil et menneske der lider af angst, altid tænke på de ting der vil kunne gå galt eller som ikke følger planen.

Tankerne fylder deres sind og vokse sig større og stærkere, hvilket kan føre til tankemylder og videre til et panik anfald. Det kan også føre til katastrofe tanke og videre til et panik anfald.

Et menneske med angst, er aldrig selv skyld i deres angst og har ikke ønsket at få angst.

Håber at det har givet lidt mening og forståelse for et menneske med angst.

Kærligst Sisse

 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


  • facebook

©2016 by Pure Souls.

bottom of page